CIWL-logo

Main Index | Jernbane Index | Læs om M/F Kong Frederik IX | Webmaster

Siden er redigeret den 30. 4. 1998

I forbindelse med Jernbanemuseets Venners årsmøde lørdag den 25. 4. 1998 var der lejlighed til at se spisevognen CIWL (Compagnie Internationale des Wagons-Lits) WR 4247, som nu er kommet tilbage til Danmark. Vognen forlod Danmark i 1963, da "Nordekspressen" mellem Skandinavien og Paris var omlagt fra Padborg og Storebælt til den da nye "Fugleflugtslinien" (Rødby Havn - Puttgarden).

I perioden 1949 - 64 var der stationeret op til 9 spisevogne i Nyborg, hvor de havde base ved den gamle station fra 1872, som i øvrigt mistede sin status som station den 22. 8. 1891. 1872-stationen lå ved Dampskibsmolen i Nyborg Havn og den blev nedrevet i 1985, da den ikke havde været vedligeholdt siden CIWL forlod Nyborg i 1963.

Spisevognene var 8 stk. ASTRA-spisevogne CIWL WR 4242-4249, som blev bygget i Rumænien i 1943, samt WR 4071, som blev i Leeds i 1926, der allerede kom til Danmark i 1938. Den anvendtes i Berlin-Ekspressen mellem København og Berlin via Gedser - Warnemünde-overfarten indtil udbruddet af den 2. Verdenskrig 1. september 1939.

Den blev sammen med WR 4243 i 1951 udstyret med gennemgående A- og B-styrekabler til MO- og MK/FK-motorvogne til brug i lyntoget "Englænderen". De blev dog kun brugt i sommeren 1951, hvorefter CAR-vogne, som var ombyggede CA-vogne fra 1932, anvendtes i "Englænderen" i et par år. CA-vognene var nittede stålvogne.

De danske spisevogne, som var stationeret i Århus, blev også betjent af CIWL-personale.

Det gjorde de gamle røde lyntog, MS fra 1935 og MB fra 1937, samt de nye røde lyntog, MA fra 1963 og 1966, indtil 1973. Lyntogsrestaurationerne havde base på Lyntogsremisen på Helgoland Maskindepot.

CIWL stod også for driften af de indenlandske sovevogne i perioden 1906 - 1965 med en afbrydelse under 2. Verdenskrig. De første spisevogne dukkede op i Danmark i 1923 og de næste 50 år stod CIWL for spisevognsdriften i Danmark.

DSB opsagde kontrakten med CIWL i 1973, da DSB selv ville stå for togkioskerne, hvor der i 1972-74 blev ombygget 25 B-vogne til Bk-vogne, som 8 BD-vogne også blev det 1976-77.

De gamle CAR-vogne blev hensat og senere udrangeret i 1973 og de havde ligesom deres blå kolleger Nyborg som udgangspunkt i mange af eksprestogene og de kørte også i "Nordpilen" mellem Hamburg og Frederikshavn. De var ombygget i perioden mellem 1951 og 1959. Nogle blev endda ombygget to gange og de havde alle den velkendte vinrøde vognfarve.

Man skal dog ikke regne med at få lov til at bruge et køkken med kulfyret komfur årgang 1943 til madlavning. Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen vil helt sikkert ikke give sin tilladelse.

Yderligere information om spisevognen findes i "Årsskrift 1997" for Jernbanemuseets Venner på siderne 18-28 og 33-36.

"Nordekspressen" dukker op i Danmark for første gang i sommeren 1932. I de første år køres kun i sommerperioden, men efter åbningen af den gamle Lillebæltsbro 15. 5. 1935 kører toget i et fast system indtil 2. Verdenskrig stopper al international togtrafik i september 1939.

Maj måned 1946 dukker "Nordekspressen" op igen og i 1949 kommer der CIWL-spisevogne til Danmarks gamle hovedstad Nyborg, hvor der siden 1947 havde været spisevognen fra den tidligere Berlin-Ekspressen WR 4071.

Toget blev på dansk strækning indtil 1954 trukket af damplokomotiverfor det meste af ekspreslokomotivet DSB litra E, som var blevet købt brugt af SJ i 1937, hvor de havde litra F 1200 - 1210. De blev bygget 1914-15 og blev ombygget hos DSB hvor de fik nr. 964-974. Disse 11 E-maskiner havde ligesom P-maskinerne 901-933 høj- og lavtrykscylindre, compound-systemet med 4 cylindre. I perioden byggede Frichs i Århus 25 E-maskiner, nr. 975-999, i perioden 1943-50. E-maskinerne kørte frem til 1970 i forbindelse med dampdriftens ophør. 

"Nordekspressen" blev fra sommerkøreplanen 1954 trukket af de nye MY-lokomotiver mellem Nyborg og Flensburg, samt på Sjælland (uden spisevogn).

Mellem Paris og Flensburg, samt togdelen til/fra Stockholm i København mellem Hovedbanegården og Frihavnen blev toget trukket af damplokomotiver, som toget på den øvrige danske strækning også blev det indtil 1954. I Sverige og Norge blev toget trukket af ellokomotiver. Mellem Paris og Oslo eller Stockholm havde toget også CIWL YT-sovevogne. Spisevognene kørte efter 1955 mellem Nyborg og Osnabrück, indtil da havde de kørt til/fra Paris.

Indtil 1955 kørte Nyborg-spisevognene også i andre eksprestog, som for eksempel Skandinavien - Holland Ekspressen, Paris ekspressen og Basel Ekspressen. Som følge af leveringen og indsættelsen at M/F Kong Frederik IX den 18. 12. 1954 blev alle eksprestog med undtagelse af "Nordekspressen" ført over Østersøen via den provisoriske overfart mellem Gedser og Grossenbrode. Overfarten åbnedes i 1951 og nedlagdes i 1963.

"Nordekspressen" blev først ført over Østersøen fra den 26. 5. 1963 elleve dage efter indvielsen af den nye færgeoverfart mellem Rødby Havn og Puttgarden.

Det var den ene af "Luderne fra Århus" MY 1202 kaldet "My fair Lady", søster til MY 1201 "Marilyn Monroe", som fik "æren" af at trække den sidste "Nordekspressen" til Nyborg Fgh den 25. 5. 1963.

Der skulle så gå 34 år førend "Nordekspressen" kom tilbage til Storebælt og Padborg, nemlig den 28. 9. 1997, som nattog mellem København og Köln med moderne siddevogne, liggevogn og toetagers sovevogne, som tilhører DB AG (Deutsche Bahn AG) og godkendt til kørsel i Storebæltstunnelen, som åbnede for persontrafik den 1. 6. 1997 og godstrafik 6. 4. 1997. Det er EA-lokomotiver som nu trækker "Nordekspressen" og det andet nattog "H. C. Andersen", som kører mellem København og München/Basel. I skisæsonen køres til/fra Innsbruck.