|
|||||||||||||||
DEUTSCHE BUNDESBAHN´s V 200 (BR 220 & 221) |
|||||||||||||||
Index | Krauss-Maffei | Webmaster |
|||||||||||||||
Baggrunden |
|||||||||||||||
Efter den første verdenskrig blev dieselmotoren viderudviklet i USA, Tyskland og Danmark. Medens USA og Danmark satsede på den dieselelektriske teknik, satsede Tyskland på den dieselhydrauliske teknik. Da denne hjemmeside hovedsageligt er tilegnet lokomotiver fra den amerikanske lokomotivproducent GM-EMD, vil jeg trække paralleller til GM-EMD. Kun få dieselelektriske lokomotiver blev bygget i Tyskland, som for eksempel krigsdiesellokomotivet fra 1942. Krigslokomotivet blev efter krigsafslutningen 1945, indlemmet som V188 hos Deutsche Reichsbahn (De Tyske Rigsbaner) (Vest, efter 1949 Deutsche Bundesbahn (DB) (De Tyske Forbundsbaner)) V188 var et dobbeltlokomotiv, som blev fremstillet hos producenten Krupp. Det sidste V188, der i mellemtiden hed BR 288, blev udrangeret i 1972. I 1920´erne blev også dieselpneumatiske lokomotiver og dieselhydrauliske lokomotiver udviklet. Producenten Krauss-Maffei i München havde i1935 bygget det dieselhydrauliske lokomotiv V 140 og det blev en succes. Efter krigen kunne Krauss-Maffei, som en nybegyndelse lancere V 80 i efteråret 1951 og det blev en vejviser for V 200. |
|||||||||||||||
V 200 kommer |
|||||||||||||||
| I april 1953 var det såvidt at det
første V 200 var færdigbygget. Der var 5 prototypelokomotiver og 81 serielokomotiver,
hvoraf de 20 blev bygget af producenten MaK i Kiel. V 200 blev malet rød og mørkegrå
delt af en hvid stribe. Denne hvide stribe var på fronten V-formet ligesom på
Volkswagens minibusser og transportere, det såkaldte "Folkevognsrugbrød".
"Folkevognsrugbrødet blev i 1950 lanceret som VW Type II og enkelte minibusser blev
malet ligesom V 200. Senere blev enkelte V 200 malet oceanblåt og beige i 1970´erne og
1980´erne. V 200 var et lokomotiv, som var udstyret med 2 motorer og hydrodynamiske gearkasser. For eksempel havde GM-EMD også lanceret et lokomotiver med hver to diesellokomotiver men med generatorer i 1937 og de var i produktion indtil 1963. Den danske lokomotivproducent Frichs i Århus havde i 1931-32 bygget seks enkelt- og et dobbeltlokomotiver til de Siamesiske/Thailandske Statsbaner. Desuden havde Frichs også bygget to dobbeltlokomotiver til de Danske Statsbaner (DSB). De to lokomotiver blev ved leveringen i 1932 overtaget som MX 131 og MX 132 og kørte indtil 1957-58. De siamesiske/thailandske og danske lokomotiver var dieselelektrik der hver rådede over to motorer med dynamoer. |
|||||||||||||||
Succes for V 200 |
|||||||||||||||
| Motorerne i de 5 første lokomotiver V 200
havde hver en ydelse på 1000 HK, medens de 81 serielokomotiver havde hver en ydelse på
1100 HK. Fra 1962 til 1965 blev der leveret en serie på 50 større lokomotiver til DB,
hvor de begge motorer hver ydede 1350 HK. Derefter blev de 86 lokomotiver fra 1950´erne
betegnet som V 200.0, "Den lille V 200", og de 50 nye lokomotiver betegnet som V
200.1, "Den store V 200". Akselrækkefølgen på de begge V 200 var Bo-Bo og
totalvægten var ca. 80 tons. V 200.0 blev indsat overalt i Tyskland og de sidste indsatsområder var Oldenburg i nærheden af Bremen og Lübeck indtil udrangeringen i 1984. Fra begyndelse var de lokomotiver, bygget hos MAK, stationeret i Hamburg Altona og havde indtil 1963 trukket internationale eksprestog mellem Hamburg og Grossenbrode Kai i forbindelse med færgeoverfarten mellem Gedser og Grossenbrode, der blev indstilt den 14. maj 1963. Derefter fandt lokomotiverne nye indsatsområder. Mellem Hamburg og Puttgarden var V 200.1 fra starten indsat, siden åbningen af færgeforbindelsen mellem Rødbyhavn og Puttgarden den 14. juni 1963. De trak internationale eksprestog, herunder også TEE-toget "Merkur" mellem 1974 og 1978. Indtil 1980 blev de afløst af de nye BR 218, og overførtes til Ruhr-området, hvor de trak kultog indtil deres udrangering i 1988. I enkelte lokomotiver blev dampvarmekedlen fjernet i 1981. |
|||||||||||||||
Indsats i Danmark og enspænderen |
|||||||||||||||
| På grund af lokomotivmangel hos DSB, blev
der i sommeren 1981 lejet ni lokomotiver, BR 220, hos DB og havde i dobbelttraktion
trukket alle togarter i Jylland og på Fyn. Dobbeltraktionen var nødvendig da de
var indsat i omløbsplaner, som svarede til DSB´s MZ´eres omløbsplaner. Lokomotiverne
blev kørt af tyske lokomotivførere under ledsagelse af danske lokomotivførere som
kørte med som lods. DSB overvejede også at leje de samme lokomotiver i sommeren 1982, men det kom ikke så vidt. Grunden til at DSB lejede BR 220 hos DB, var den forsinkede leverance af den nye type ME fra Henschel. Henschel måtte betale dagbøder til DSB, som så financerede lejen af BR 220. I 1957 var også et lokomotiv kommet på skinnerne, Krause-Maffeis præsentationslokomotiv, der senere blev overtaget som DB´s V 300. Det var udstyret med to motorer, som hver havde en ydelse på 1500 HK og akselrækkefølgen var Co-Co. I forbindelse med indførelsen af UIC-numre ved DB i 1968 blev V 300 da BR 230, som blev udrangeret i 1975.BR 230 var i de sidste driftsår indsat på strækningen mellem Hamburg og Westerland på Sild (Sylt), hvor det også trak de specielle biltog mellem Niebüll (Nybøl) og Westerland. Dette lokomotiv blev bygget sammen med lokomotiver til de Jugoslaviske Statsbaner (JZ). De jugoslaviske lokomotiver havde de samme motorer som V 200.0 hhv. BR 220, men med akselrækkefølgen Co-Co. Desværre er BR 230 ikke blevet bevaret, da det er ophugget. |
|||||||||||||||
Slægtninge i Europa og USA |
|||||||||||||||
| Som nævnt foroven på denne side var tre
lokomotiver blevet leveret til Jugoslavien i 1957, som fra en teknisk synsvinkel var
identisk med V 200, men havde akselrækkefølgen Co-Co. De tre lokomotiver blev overtaget
som D 66 (senere type 261). I 1966 blev der leveret 10 lokomotiver til de Spanske Statsbaner (RENFE), hvor de blev overtaget som type 340. Denne lokomotivtype rådede over to motorer, der hver havde en ydelse på 2000 HK og akselrækkefølgen var Bo-Bo. I det følgende år (1967) blev der bygget yderligere 22 lokomotiver hos den spanske producent Babcock & Wilcox i licens fra Krauss-Maffei. I løbet af 1980´erne er alle lokomotiverne blevet udrangeret. I Spanien var mange Talgo-lokomotiver også slægtninge til V 200 og RENFE´s type 340. Talgo-lokomotiverne er typerne 352 (2 x 1200 PS), 353 (2 x 1500 HK) og 354 (2 x 2000 HK), som er bygget af Krauss-Maffei og Babcock & Wilcox mellem 1964 og 1982. Fra motorteknisk sigt svarer type 352 til DB´s V 200, type 353 til DB´s V 300 og type 354 til RENFE´s type 340. Til England blev 71 lokomotiver, type D 800, der svarer til V 200, og 74 lokomotiver, type D 1000 der svarer til V300, bygget, som blev laveret fra 1958. I modsætning til deres tyske slægtninge, som var blevet lagt ud til en max. hast. = 140 km/t., var D 800 og D 100 lagt ud til en max. hast. = 160 km/h (100 Miles per hour). Til USA var i 1961 kommet tre lokomotiver til Denver and Rio Grande Western (D&RGW) og tre lokomotiver til Southern Pacific, der fra motorteknisk sigt svarede til den spanske type Baureihe 340. Yderligere 15 lokomotiver blev leveret til SP i 1963, der også overtog de tre D&RGW-lokomotiver. Akselrækkefølgen for begge serier Co-Co. De seks lokomotiver fra 1961 var de såkaldte "Cab-Units" medens de 15 andre lokomotiver fra 1963 de såkaldte "Road Switcher-Units". Ved prøvekørslerne hos D&RGW var specielt ved strækningsstigninger og i tunneller ved fuld belastning problemer dukket op og D&RGW´s tålmodighed var hurtig forbi. I 1970 var da alle 21 dieselhydrauliske lokomotiver i USA blevet udrangeret. Også den amerikanske producent GM-EMD havde forsøgt sig med dieselhydrauliske rangerlokomotiver. I Belgien var for eksempel 6 lokomotiver type 65 udstyret med en 12-cylindret GM-EMD 567D1-motor med Voith´s hydrauliske gearkasse. Ellers var de udvendigt med deres dieselelektriske søstre type 62/63 identiske. |
|||||||||||||||
Efterskrift |
|||||||||||||||
| Allerede før levereringancen af den store
V 200, var en ny type lokomotiver leveret til DB i 1960 og det var V 160, fra 1968
BR 216, som kun rådede over én motor. Den types forserie-lokomotiver bar kælenavnet
"Lollo" opkaldt efter den storbarmede italienske skuespillerinde Gina
Lollobrigida og det samme var tilfældet med det første af de to danskbyggede
MY-lokomotiver 1201, der var opkaldt efter den ligeledes storbarmede amerikanske
skuespillerinde Marilyn Monroe. BR 216 blev efterfulgt af BR 215, 217 og 218 og blev
indtil 1980 leveret til DB. Derudover blev også V 100 leveret i flere versioner til DB, siden 1968 BR 211, 212 og 213. Samtlige dieselhydrauliske lokomotiver undtagen BR 217 og 218 udstyret med en dampvarmekedel. BR 217 blev udstyret med et dieselelektrisk togvarmeanlæg, medens at togvarmeanlægget i BR 218 bliver drevet af hovedmotoren. Efter udrangeringerne hos DB blev de fleste V 200 solgt til andre jernbaneselskaber og entreprenører. Flere lokomotiver af begge størrelser er dog bevaret som museumslokomotiver i Tyskland, som for eksempel V 200-007 i Lübeck. V 200-007 har besøgt Danmark flere gange sammen med en toetagers vogn fra Lübeck Büchner Eisenbahn, der blev nationaliseret i 1938 sammen med flere privatbaner i Østholsten. |
