GM-EMD 567

GM-EMD 567 | GM-EMD 645 | GM-EMD 710 | GM-EMD H265 | Winton 201A | Lokomotiv Index | Main Index | Motor Index | Teknik Index | Webmaster

I 1938 blev der lanceret en ny to-takts dieselmotor, som skulle afløse Winton 201A-motoren fra 1933. Den nye motortype blev en stor succes, som indtog så at sige hele verdenen med undtagelsen af østblokken. Det tidligere østblokland Ungarn var en undtagelse.

5 år senere midt under 2. Verdenskrig, kom der en forbedret udgave 567A i 1943, som i 1946 blev afløst af 567B. 567B blev den motor, som bragte GM-EMD til Europa i form af de fire første MY-lokomotiver til DSB i 1954, som sammen med seks 8-cylindret lokomotiver til de luxembourgske statsbaner, blev de eneste med den motor.

DSB´s efterfølgende 40 stk. MY-lokomotiver og de første 20 stk. MX-lokomotiver, samt de norske Di3´ere og de belgiske typer 202, 203 og 204 og luxembourgske 1601-1604 fik en 567C-motor, som blev lanceret i 1954. I modsætning til sine forgængere som havde et omdrejningstal på 800, fik den nye 567C´er et omdrejningstal på 835, som blev standard for de efterfølgende motortyper.

I 1959 blev 567D1´eren lanceret, som fik et kompressionsforholdstal på 20:1 i modsætning til forgængerne, som havde 16:1, hvilket Winton 201A også havde. DSB´s sidste 15 stk. MY-lokomotiver og 25 stk. MX-lokomotiver fik denne motortype, som de 20 stk. ungarske M61´ere også fik, selvom de af en eller anden årsag kaldes 567D.

I Norge fik man i 1965 seks stk. Di3, som fik en 567C-motor, ligesom de 44 belgisk/luxembourgske lokomotiver fra 1955-57 også fik, hvilket 62 stk. nye lokomotiver B type 205 og CFL type 1800 også fik. I Norge fik man i alt 31 stk. lokomotiver med 567C-motorer og i Belgien fik man i alt 218 stk., deraf 136 stk. med 12-cylindret 567C-motor og Luxembourg kom op på 24 stk.

I 1969 blev der lavet 5 stk. 567E-motorer, som skulle bruges i de fire sidste stk. Di3, som NSB fik leveret og den motor var en ændret udgave af efterfølgeren 645E.

I USA blev der også lavet turboudgaver af 567´eren i 1959, som fik modelbetegnelserne 567D2, 567D3 og 567D3A med kompressionsforholdstal på 14,5:1. To af modellerne havde et omdrejningstal på 835, medens 567D3A fik et omdrejningstal på 900, som i øvrigt blev standard i efterfølgeren 645.

Det amerikanske F-lokomotiv havde sin storhedstid i 40´erne og første halvdel af 50´erne, hvor det blev fortrængt af "Roadswitcherne" GP- og SD-lokomotiverne, som i øvrigt fandt vej til Sverige og det tidligere Jugoslavien. Den eneste forskel på de to "Roadswitchere" er akselrækkefølgen, hvor GP-modellen har Bo-Bo ligesom F-lokomotivet og SD-modellen har Co-Co.

Den 16-cylindret motor anvendtes i de amerikanske modeller BL, F, GP og SD, samt i de europæiske DSB MY, NSB Di3, CFL 1600 og 1800, B 202, 203, 204 og 205 og MAV M61, samt nogle spanske 319´ere og jugoslaviske "roadswitchere".

Den 12-cylindret motor anvendtes i DSB MX og de svenske "roadswitchere", samt nogle små belgiske og jugoslaviske lokomotiver. Den amerikanske G12 7707 bruger også den 12-cylindret motor, som blev forbilledet for de svenske og østrigske lokomotiver. De østrigske lokomotiver har typebetegnelsen 2050.

Egentlig gik motortypen 567 ud af produktion i 1965, men selv 21 år efter fik de spanske statsbaner leveret 40 stk. 319´ere med denne motor, så man må nok sige det er en motortype som ikke uden videre lader sig aflive.